Efterår - part II - vandhundenes årstid

Regn og gråvejr? Ja tak - hvis man er en springer spaniel…

Hvis vejret er lidt kedeligt, kan man jo altid tage nogle tunge regnvejrsbilleder. Altså hvis man har en hund, der er med på noget vandpjaskeri. Selvom Storm er en FT Springer Spaniel, så er han egentlig ikke den store vandhund. Han er dog blevet lidt mere modig med alderen, så nu vil han godt ud og soppe. Når vandet når ham til maven, skal han ikke længere ud. Men her på lavt vand i Madum Sø forvandler han sig til et farligt søuhyre. 


Venus er en rap lille FT cocker spaniel, som er fuldkommen vild med at bade, så hende kan man altid lokke til at stille op som fotomodel ved stranden.....og måske er der nogen der lige gider kaste en lille pind, som man kan hente…?

Venus ved Moesgård Strand

Her om efteråret må hunden være uden snor på stranden (fra 1. oktober til og med marts) - hvis man kan kalde den til sig - så stranden er et oplagt sted til hundefotografi og actionbilleder i særdeleshed. Der er fuld fart på hunden og sand og vand fyger om ørerne på den.

Jeg er vild med at tage billeder hvor hunden ryster sig - når hundens bevægelser bliver fastfrosset, kommer den nærmest til at ligne et forhistorisk monster.

Vil du også gerne have en stribe monster-billeder - eller overvejer du en strand-fotografering til dig og din hund, så kan du få fat i mig på mail: lise@liseotte.dk eller mobil 31 60 81 18

Næste
Næste

Efterår - Fra gyldent efterårsløv til sjove Halloweenskud